Rund påsyet lomme med vidde

Sådan laver du en påsyet lomme med vidde ud fra et almindeligt lommemønster:
Tegn omridset af din lomme på et stykke mønsterpapir. Tegn endnu en linje inden for den først aftegnede linje ca. 4 cm væk. Dette er belægningsstykket. Til hver lomme skal du klippe én lomme og to belægningsstykker.

Færdigsy den øverste kant på lommen og belægningsstykkerne. Buk overkanterne om langs sømlinjen, pres dem på plads, og sy dem med pyntestikninger. På det ene belægningsstykke skal du vende det yderste sømrum ind og presse det på plads. Placer belægningsstykkerne ret mod ret, og sy rundt i den inderste sømlinje. Klip sømrummet til, og færdigsy den rå kant. Placer belægningsstykkets upressede rå kant på lommen, ret mod ret. Sy langs den yderste sømlinje. Pas på ikke at fange det andet belægningsstykke i sømmen. Klip sømrummet til, og færdigsy den rå kant. Vend retsiden af lommen ud, og pres. Sy en enkelt eller dobbelt række pyntestikninger rundt i den yderste kant på lommestykket. Placer lommen på klædningsstykket, og sæt den fast med knappenåle, så det yderste lommestykke foldes ud over sylinjen. Sy lommen fast på klædningsstykket tæt på kanten og igen 7 mm væk.