Elastisk usynlig oplægningssøm
Den elastiske usynlige oplægningsøm er særlig egnet til strikstoffer og elastiske stoffer. Denne søm danner en oplægning, som ikke ses på stoffets retside, og overkaster samtidig den rå kant – det hele i én arbejdsgang. Brug trykfod nr. 23 til usynlig oplægning og den usynlige oplægningssøm nr. 31. Ri oplægningen fast ca. 10 mm væk fra den rå kant. Fold oplægningen tilbage langs den riede linje, så vrangsiden af oplægningen vender opad. Læg stoffet ind under trykfoden, så de røde styr på trykfoden er placeret mod sømkantens indvendige fold. 1 cm-stykket anbringes under trykfodens røde styr og holderen. Overkast sømrummet, og kontrollér, at nålen kun lige syr igennem folden på oplægningskanten. Brug justeringsskruen på trykfoden til usynlig oplægning, eller juster stingbredden efter behov, hvis du vil sy en usynlig oplægningssøm på retsiden af klædningsstykket. Zigzagsømmen på retsidekanten skal overkaste den rå kant på den side af oplægningen, der vender opad.